Fodbold: Suverænt efterår i Serie 4

Akademisk Boldklub
31. okt. 2022

AB's 3. senior hold har taget Serie 4 med storm, og kronede et flot efterår med at slutte af med en sejr på tenniscifrene 6-1! Det gik udover Herlev, som blev det sidste mandskab der fik den grønne 'kærlighed' at føle. 10 kampe, 9 sejre, og en målscore på 51-6 taler da også sit eget tydelige sprog, og vidner om at mandskab der på intet tidspunkt har holdt sig tilbage.

Cheftræner Bjarne Brohus er stolt over indsatsen
- Jeg tror at sammenholdet og det indgående kendskab til hinanden på holdet har gjort at resultatet er opnået. Kendetegnet på holdet er at ALLE kender alle og relationen er der. Vi har en enkelt spiller der er kommet helt udefra, uden relation til nogen på holdet. Han har dog også kun haft en enkelt kamp i turneringen, hvilket der fra start har været fuld åbenhed fra min side af til ham.


- Mit mål er at vi spiller os op i serie 3, men jeg er også klar over at træerne ikke vokser ind i himlen, og at nu er første delmål at spille op mod de bedste i serie 4 A.

 

- Vores spil er faktisk en udløber af træningen, hvor vi helt bevidst ikke får lavet øvelser, men går op i at spillet spilles på 90 - 95% styrke - altså at der gås til den. Der vælges en anfører på de 2 hold der deles i træningen, som står for at vælge hvad der skal til for at udkonkurrere det andet hold, min rolle er at trække en spiller til side og komme med gode råd og opfordringer, hvis jeg kan se noget der skal ændres eller intensiveres. Det gør også at spillerne kender hinandens styrker og svagheder, hvem skal spilles lige på, hvem kan spilles flere længder foran og stadig løbe bolden op osv. Her er det vigtigt at sige at vi bevidst træner på 7 mands mål eller nogen gange 5 mands mål for at gøre spillet mere kompakt, vi træner aldrig på 11-mands mål f.eks.

 

- Det er også ret vigtigt at kunne møde spillerne i øjenhøjde, hele tiden og hele vejen rundt: Det er ekstremt vigtigt faktisk, da det er en blandet flok af et par enkelte gamle elitespillere og helt ud til gamle tennisspillere, der ikke har begået sig i fodboldverden som sådan.

 

- Sidst er det vigtigt at være klar og konsekvent uden at nedgøre eller umyndiggøre den enkelte. Der skal altid være plads til holdninger og meninger, og at få gennemført en plan kræver at man "giver og tager"


Tillykke med den flotte bedrift, som da også blev fejret behørigt! Vi glæder os til at følge med i forårssæsonen!

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner
En uforpligtende gennemgang af systemet
Book en tid her