Fodbold: Ny trænerkonstellation på U19-1
Den hidtidige cheftræner for U19-1, Simon Andresen, har foreløbigt overtaget dirigentstokken på førsteholdet. Dette kræver selvfølgelig, at der også skal gøres noget ved trænerkonstellationen på netop U19. Her vil Mads Øvlisen (th.) fortsætte, og nu blive flankeret af Jon Bryntesson, som er kendt fra klubbens U17-hold.
Jon sætter her ord på rokaden
- Vi skal fastholde det gode træningsmiljø som Simon og Mads har skabt. Så skal vi gerne bygge på frem mod næste sæson.
Vores forventning til den sidste del af sæsonen er at vi får noget humør tilbage og finder den indre glæde ved at spille fodbold. Så skal pointene nok også komme. Så håber vi at se spillere som viser mod, og tager beslutninger med /mod bolden.
På lørdag skal både U17 og U19 en tur til Fyn og SfB Oure, hvor der venter et par spændende kampe.
Vi ønsker begge talenthold en god tur, og håber de kommer hjem med 6 point i bagagen.
