Fodbold: Henrik Jacobsen - Portræt af en ildsjæl

Akademisk Boldklub
18. nov. 2022

I AB er der mange ildsjæle, talenter og motionister. Gennem årene har klubben fostret mange store personligheder, men internt er vi blevet nysgerrig på at høre de gode historier fra medlemmerne selv. Vi har taget en snak med Henrik Jacobsen, som er holdleder for både U17- og U19 holdet på Akademiet. En stabsfunktion, som nogle gange er overset, men som virkelig er essentiel på ethvert hold. At Henrik er det for vores to ældste akademihold gør kun indsatsen endnu mere imponerende.

- Som holdleder for både vores U17 og U19-hold, så er det vigtigt at sørge for, at alt står snorlige og rammerne til kampen er optimeret for vores talenter.

- Herunder sørger jeg for bl.a. ting som bolde, proviant, tøj og lægetaske, som skal være opdateret. Herudover er der kontakt med modstanderholdet med forskellig information, samt koordinering af tøjfarver.

- Min søn Daniel spiller i AB, og har gjort det siden 2020. Han ville gerne prøve sig af på et højere niveau, og derfor kiggede vi på AB. I august 2021 havde jeg så en snak med Bo Storm om rollen som holdleder, da klubben akut stod og manglede. Jeg har været holdleder lige siden, og har aldrig fortrudt at jeg sagde ’ja’. Det er spændende at være en del af, og jeg nyder at være på Skovdiget og på de forskellige udebaneture.

- Som holdleder har man ikke nogen indflydelse på hvad der foregår indenfor kridtstregerne, men til gengæld er det min fornemmeste opgave at optimere det der foregår uden for. Så skal spillere og trænere kun tænke fodbold, og på at præstere bedst muligt. Herudover er jeg som holdleder også med til at sprede glæde og god stemning i omklædningsrummet, som også er en vigtig del af at man fungerer som samlet enhed.

- AB er en god klub at være i, og selvom fodbold måles på resultater, så er der i AB meget fokus på selve talentudviklingen. Man er virkelig god til at tage udgangspunkt i den enkelte spiller – både på og udenfor banen, og det skal man ikke undervurdere. Desuden er der en god trænerstab omkring holdene, som alle bestræber sig på at udvikle spillerne i truppen.

- Jeg håber at klubben kan fortsætte den positive udvikling, som der tydeligvis har været igennem de sidste 2 år. Derudover håber jeg at AB kan udvikle endnu flere spillere, som kan spille på et endnu højere niveau. Det er fantastisk at se når vores unge spillere ender med at få chancen på førsteholdet, og den tendens ser jeg gerne fortsætte.

Vi takker Henrik for hans store indsats bag kulissen, og glæder os over at have sådan en ildsjæl i klubben!

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner