Fodbold: God start på sæsonen for U17

Akademisk Boldklub
24. aug. 2023

U17 og U19-holdene er i fuld gang med den nye sæson, og tilbage i AB er Anders Jul Mortensen, efter en kort afstikker til Hørsholm. Her sætter han ord på den nye sæson i U17 Division, hvor han er ny cheftræner.

- Optakten til sæsonen har været svær, da vi i de 2 første uger var mange spillere og 2 trænere. Vi fik dog stor hjælp af vores U14 træner Malthe Nordlien, som gik ind og gjorde det fantastisk!

- Vi trænede sammen med U17 futureholdet, som har en masse unge talenter, der fik chancen for at vise sig frem. Vi spillede en masse kampe også, hvor vi fik set alle de forskellige spillere i aktion. Vores spillere viste et højt teknisk niveau og en god forståelse for spillet.

- Vi har spillet 2 kampe af sæsonen og mødte sidste års mestre i første sæsonkamp, hvor vi fik 3 point med hjem. Det var en svær kamp for os, hvor vi fik lukket kampen til sidst. Drengene viste høj mental styrke og blev ved med at klø på, og selvom HB Køge stod godt imod, så tabte vi aldrig modet.

- I kamp nr. 2 spillede vi endelig hjemme på Danmarks flotteste græsanlæg; Skovdiget. Her mødte vi Næsby. Det var også en kamp, hvor vi først lukker kampen i 2. halvleg, men 3 point fik vi og har derfor 6 ud af 6 mulige point på nuværende tidspunkt.

- Mavefornemmelsen har været god fra første dag. Drengene er virkeligt dygtige fodboldspillere. Vi har en trup på 25 spillere, som alle ville kunne starte inde, når de er i form. De træner virkelig godt drengene, med intensitet, vilje til at lære og de tør at lave fejl.

- Fokus i den kommende sæson vil være på at videreudvikle drengenes fodboldevner. Især på tingene rundt om banen og før/efter træning. De skal blive dygtigere til at leve mere professionelt og træffe de rigtige beslutninger, selvom det kan være den svære mulighed en gang i mellem.

- Det vigtigste mål for os i løbet af sæsonen er, at kunne sende dygtige spillere op til U19-holdet. Spillere med en tydelig kompetence, som kan anvendes i bestemte situationer. Derudover er målet også at vise drengene, at U17 Futureholdet er en kæmpe gevinst for os som trup og for AB som klub. 3 spillere fra U17 Futureholdet sidste år er allerede med i Divisionstruppen. Derudover er der allerede blevet givet Divisionsdebut til 2 spillere mere.

- Sidst men ikke mindst, så er et mål for sæsonen at træne med højest mulig kvalitet dagligt.

Vi siger tak til Anders, og glæder os til at følge med i den nye sæson af U17 Division!

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner
En uforpligtende gennemgang af systemet
Book en tid her