Fodbold: Er du vores nye U17 Future træner?
Akademiet i Akademisk Boldklub søger en træner til U17 Future!

Da vores U17 Future træner Mads Ø. er blevet rykket op på U19 Divisionsholdet, søger Akademiet en ny trænerkandidat til U17 Future holdet.
Har du lyst til at blive en del af et spændende fodboldlaboratorie, hvor der arbejdes innovativt med fodboldspillet og talentudvikling og er du ambitiøs og motiveret for at arbejde med fremtidens fodboldspillere?
Så har du nu muligheden. Dine arbejdsopgaver vil bestå i:
- Implementering af spillestilsprincipper jf. akademiets spillestilsdokument og curriculum
- Deltagelse i akademi-træning mandag, tirsdag, torsdag og fredag, samt forberedelse af træning.
- Deltagelse i kampe i weekenden
- Deltagelse i relevante møder, herunder Spillestilsmøder, Transitionsmøder, Talent ID mm.
Akademiet i Akademisk Boldklub kan tilbyde:
- Daglig tværfaglig sparring med trænere, specialister og ledere på Akademiet
- Muligheden for at blive en del af Danmarks bedste Akademi på 2 stjerner
- Tøjpakke
- Løn efter kvalifikationer jf. Akademiets lønstruktur
Hvem er du?
Du skal være nysgerrig på spillets udvikling og brænde for trænergerningen, samt kunne indgå i gode relationer med træner- og lederteamet, samt spillerne på Akademiet. Du skal gerne have erfaring med træning af ungdomsspillere, og har du en UEFA trænerlicens er det en fordel, men det er ikke et krav.
Lyder ovenstående spændende, så kontakt Talentchef & Head of Coaching Bo Storm på bs@abfodbold.dk
Der afholdes løbende samtaler og vi vil forsøge at besætte stillingerne hurtigst muligt.