Fodbold: AB får 2-stjernet licensrangering

Akademisk Boldklub
10. maj. 2022

Akademiets score er forbedret i DBU’s seneste licensvurdering og sikrer ny divisionsstatus for U17- og U19-holdene i klubben


Fredag fik klubberne tildelt den seneste vurdering og score i DBU’s licensvurdering, og ikke overraskende er der fremgang på akademiet i AB.

Den samlede score er gået fra 41.04 til 42.26, og fremgangen er dermed på 1,22 procentpoint. Akademiet fastholder dermed 2 stjerner, men er nu rangeret som landets bedste akademi på 2 stjerner. Faktisk var resultatet så godt, at havde økonomien været der, var akademiet blevet tildelt 2,5 stjerner. 


Talentchef og Head of Coaching, Bo Storm, glæder sig over fremgangen, men forventer også, at akademiet tager endnu større skridt i de kommende år. 

- Scorerne i DBUs Licensvurdering (fra i fredags) indikerer tydeligt hvor massivt et fokus Talentudvikling/Akademidelen, har i de mest ambitiøse fodboldklubber herhjemme. Fredag var derfor en fantastisk dag for dansk fodbold som helhed. Som DBU-licenssystemet er sat op, vil vi som Akademi reelt først få fuld belønning, når vores fodboldstrategi er fuldt ud implementeret. Og selvom vi sportsligt, og i arbejdet med spillet, er langt foran processen, så er rejsen på Akademiet i AB kun lige begyndt. 


- Trods fremgangen i Licensvurderingen rangerer Akademiet på Skovdiget ‘’kun’’ som nummer 26 i landet, hvilket betyder at der er 25 klubber (heraf 11 divisionsklubber), der målt på økonomi, burde være foran AB. 


Sportslig er dette dog ikke tilfældet!


- U19-holdet ligger aktuelt nr. 3 i divisionen og er ubesejret i foråret. U17-holdet ligger ligeledes med i toppen. Det samme gør U15 og U14 og derudover spiller U14-holdet, ultimo maj, pokalfinale mod Brøndby. Og sidst men ikke mindst, fører akademiets U13-hold deres række.

- Licensen er jo 2-årig denne gang, så der er virkelig blevet løbet stærkt derude. At mange af vores konkurrenter er foran på økonomi og ressourcer, er ingen overraskelse. Der hvor vi på akademiet i AB differentierer os, er specielt i tilgangen til spillet. Internt kalder vi akademiet for et fodboldlaboratorie og den analogi kan jeg rigtig godt lide.

- Vores målsætning er, at skabe et akademiet som kun arbejder med spillet ud fra spillestilsprincipper - selvfølgelig i kontekst af spilsituationer og spillernes evne(r) til at træffe de rigtige valg. Og her overrasker det mig positivt, hvor langt vi er kommet siden i sommers. Og det træningsmiljø trænerne og spillerne har skabt herude, fortjener bare enorm anerkendelse. De arbejder simpelthen så dedikeret og ambitiøst hver dag, og at det i øjeblikket belønnes med flotte resultater - det er fuldt fortjent, slutter Bo Storm.


Indrangeringen for sæsonen 2022/2023 og 2023/2024 er dermed således:

Ungdomsudviklingstræner Martin Ørnskov er stolt over scoren

- Der er blevet løbet rigtig hurtigt i akademiet, og vi er glade for at scoren også afspejler sig i det store arbejde som der bliver leveret. 

En stor ros til trænere og spillere som virkelig har gjort det flot. Den mentalitet for at ville blive bedre og hele tiden medvirke til at udvikle sig vil blive altafgørende i fremtiden. For der ligger stadig et kæmpe stykke arbejde foran os og klubben, men den positivitet og det mindset der allerede nu er blevet vist, giver blod på tanden og store forhåbninger om fremtiden. 

 

- Fra akademiets side skal der også lyde en kæmpe tak for den positive stemning og opbakning fra forældrene. De er med til at påvirke miljøet for spillerne og det arbejde trænerne levere, da deres tiltro til projektet og trænerne er super vigtigt. Forsæt med at bakke op om det hele, så kæmper vi videre sideløbende for at skabe et endnu bedre akademi, afrunder en positiv Martin Ørnskov.

Vi glæder os over det store talentarbejde, og ser frem til at følge med på sidelinjen!

Se også nyheden om DBU's rangering her

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner
En uforpligtende gennemgang af systemet
Book en tid her