Fodbold: 3. Senior sikrer førstepladsen

Akademisk Boldklub
13. okt. 2022

9 kampe, 8 sejre, og en målscore på 45-5... Serie 4/Øl-holdet/3. Senior eller hvad disse gæve gutter kaldes, er en sand fornøjelse at følge!

Med Bjarne Brohus i spidsen, så er der på holdet et unikt sammenhold, hvor 3. halvleg og det at være der for hinanden er noget helt specielt. Selv når alarmen lyder søndag formiddag, og man skal til kamp, på trods af at man måske ikke har ligget under dynen i de tilrådelige 8 timer, så kalder pligten.

Det at være der for sine holdkammerater, for holdet, for klubben og for det fælles mål. Det er alt sammen med til, at man yder noget ekstra og nyder når det hele går op i en højere enhed!

Og netop dét er tilfældet med Øl-holdet, som tirsdag sikrede sig 1. pladsen i Serie 4, pulje 4, med en solid 3-1 sejr i lokalbraget mod Bagsværd! Med dygtighed og et solidt fundament har man sikret sig pladsen som rækkens duks, selvom der mangler en kamp mod Herlev, og rækkens nr. 2 Høje Gladsaxe mangler to kampe mere.

Vi glæder os til at følge med i foråret, og ikke mindst til at følge med i drengenes ukuelige tro på egne evner, imens de sørger for at nyde glæden ved fodbold og fællesskab - på og uden for banen.

Foto: Mikkel Bjerrum

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner