FIF HÅNDBOLD SØGER OM IGEN AT BLIVE KONTRAKTFORENING

FIF Håndbold
15. jan. 2023

Bestyrelsen i FIF Håndbold har besluttet sig for igen at søge DHF om at få status som kontraktforening. Senest klubben havde muligheden for at lave kontrakter var i sæsonen 2011/2012

FIF Håndbolds herreafdeling har de seneste år været inde i en positiv udvikling fra ungdomsholdene og op mod seniorafdelingen. Det har blandt andet udmøntet sig i flotte resultater ved ungdoms-DM samt at herreholdet i år sikrede sig overlevelse i 1. division for første gang siden årtusindeskiftet.

Men mens dameholdet på FIFs licens, København Håndbold, kan skrive kontrakter med spillere, er det for nuværende ikke en mulighed for herreholdet i 1. division. Men på baggrund af både sportslige resultater og ambitioner, samt en økonomi der er i balance, har bestyrelsen i FIF besluttet sig for igen at søge DHF om status som kontraktforening frem mod sæsonen 2023/24. De seneste sæsoner har FIF hvert år sendt spillere videre enten til håndboldligaen og topklubber i 1. division, og et naturligt næste skridt for klubben er derfor også igen at kunne skrive kontrakter med spillere.

Bestyrelsen i FIF og styregruppen omkring herreholdet er dog i samme ombæring enormt fokuserede på fortsat at drive en ansvarlig håndboldforretning, der ikke giver underskud, og som fokuserer på FIFs værdier og ambitioner om at være “Størst & Bedst”. Det vil også afspejle sig i arbejdet omkring kontrakter fremadrettet, hvor forventningen det første år er at kunne tegne nogle få kontrakter.

For yderligere spørgsmål kontakt Jakob Vestergaard på +45 20 20 18 38.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner