Et slags 50 års jubilæum fejret med sejr og Herreholdet er fortsat ubesejret på hjemmebanen i 2024 (som i hele 2023)

Helsingør Volleyball Klub
22. jan. 2024

Ubesejret på hjemmebanen i hele 2023 og forsat ubesejret.

Dagen kamp mod sæsonens ellers ubesejrede tophold Lyngby, blev besejret 3-0.

Vi har historisk mange midtermænd, 5 stk. Men hele 4 valgte at blive væk.

Heldigvis ikke Mathias, som spillede en god kamp.

Christopher fik debut som midtermand, og hvilken debut 🏐.

Said tog en for holdet og hjalp fint til på midten når vi skønnede at Christoffer skulle køre kant. Tak.

Peter og Jørn spillede fint.

Lukas, der var fodskadet, mødte op for at hjælpe holdet og var inde i perioder hvor han brillerede med sublime fremspil og en superredning.

Preben, der altid har et super boldøje, valgte at undersøge det med sin tommelfinger.

Preben spillede videre med et lidt blodigt og senere blåt øje.

Både Lyngby og vi talte om technical timeout, men kampens dommer forklarede stille og roligt hvorfor det ikke var en mulighed.

Dejlig at have en så kompetent og venlig mand i stolen som Vidar. Tak for det.

Også stor tak til  Thea som 2 dommer samt Victoria og Oliver som sekretærer.

Vi fik ikke taget billeder idag.

I stedet får i dette. For det slog mig at jeg faktisk debutterede på klubbens 1 hold, i landets næstbedste række, januar 1974, netop fyldt 17. Altså næsten præcis for 50 år siden. Sæsonen efter rykkede vi op i landets bedste række.

I en meget kort tid blev jeg kaldt Christiansen i stedet for Hess, men det er en anden historie.

Jeg havde i et par år spillet på herre 2, som min juniortræner fra 1969 Trygve, var rykket ned på.

Jeg overtog i øvrigt Trygves nr. “5”, da jeg rykkede op på 1 holdet. Et nummer jeg har holdt fast i.

Og jo, det er selvsamme Trygve som fortsat spiller i klubben.

Sejrsangen “Der er dejligst ved Kronborg” lød højt i dag.

Det håber vi den også gør på lørdag, hvor vi tager mod rækkens nr. 4, Hillerød.

Kom frisk.

/ Jørn

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner