Endeligt program for KHI's Tour de France-fest lørdag 2. juli

Kirke Helsinge Idrætsforening
9. jun. 2022

Endeligt program

Vi har nu det endelige program klar for vores Tour de France-fest, der som bekendt skal foregå lørdag d. 2. juli kl. 12-18.30 for enden af Falkensøvej ved Kr. Helsinge Strand.

Der er kommet flere nye ting på progammet siden sidst. For det første får vi besøg af kaffevognen/foodtrucken "Nil's Univers" fra Stenløse. Nil kommer og sælger lækker "baristakaffe" (café latte, cappucino osv.), milkshakes og "bubble tea". Hendes flotte vogn kommer utvivlsomt til at skabe opmærksomhed på pladsen.

Derudover har vi fået Dan Plambech og Mathias Larsen fra Sportigan til at komme og sælge deres specialfremstillede Tour de France-t-shirt. Det er samme t-shirt som den, de sælger lige nu i Sportigan Høng for kun 50 kr. Den kan kun købes hos dem i Høng og hos os på selve dagen. De tager deres trykmaskine med og trykker t-shirts på stedet, så man fx kan få et KHI-logo på, hvis man gerne vil have et helt unikt minde fra dagen.

I madboderne sælger Simon Larsen fra Mindegård ved Dalby lækker grillmad i form af "Mindegårds-pølser" med brød og tilbehør samt barbecuemarinerede kyllingespyd med kold kartoffelsalat. Anna Abkjær fra Rosenvængets Selskabslokaler i Høng leverer og sponsorerer forskellige hjemmebagte kager, som hun sælger sammen med KHI. KHI sælger også div. kolde drikkevarer, is og slik - så der burde være noget for enhver smag.

Praktiske oplysninger

Falkensøvej vil være åben hele dagen fra Helsingevej/Mullerupvej, så man kan komme til og fra pladsen under hele arrangementet. Der er gratis adgang for alle til pladsen.

Der vil være begrænset mulighed for parkering, så det er en rigtig god idé at ankomme til pladsen på cykel eller gåben, hvis man har mulighed for det, eller køre sammen med andre derud. 

Der vil også være en toiletvogn på pladsen.

Husk selv at medbringe en campingstol/havestol - og måske strandtasken til en tur i Storebælt før eller efter arrangementet. 

Vi glæder os til at fejre denne store begivenhed med jer ude på Tour-ruten og håber, I vil gøre jeres til at male dagen - og ikke mindst ruten - KHI-gul på en dag, der kommer til at gå over i historien.

Vel mødt til en festlig og uforglemmelig dag for hele familien.

 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner