DBU Fodboldskole 2022

HEI Fodboldafdeling
2. aug. 2022

DBU Fodboldskole er en årlig begivenhed på en uges varighed, som alle fodboldklubber i Danmark kan tilmelde sig. DBU er arrangør, men det er den enkelte klub der ligger græs og trænere til. HEI har i flere år været tilmeldt, og 2022 var ingen undtagelse. 

Hele uge 27 var græsbanerne ved Skæring Skole fyldt med glade børn og engagerede trænere. På banerne sørgede trænerne for sjove udfordringer og kampe på tværs af alder: 


“Vi har nogle gode trænere. Det er også ret sjovt at spille kamp. Og man bliver også lidt udfordret når at man skal spille imod de større og de små, og hvis nu de små er lidt bedre end en bliver man også udfordret lidt.“ 

Sådan fortæller Oscar på 8 år om sin oplevelse af at være på DBU fodboldskole i HEI for andet år i træk. Der er ingen tvivl om, at Oscar skal afsted igen til næste år. 


DBU Fodboldskole, hvad er det? 

DBU Fodboldskole er en uge dedikeret til fodbold, hvor der skabes magiske øjeblikke og succesoplevelser for piger og drenge. Deltagerne bliver udfordret teknisk og taktisk i trygge rammer. 

DBU har siden 1993 arrangeret Fodboldskoler i hele landet, og med 22.400 deltagere og 3.300 trænere i 2021 kan man roligt sige, at det er den mest populære fodboldskole i landet. 

Ikke nok med at deltagerne får spillet en masse fodbold og dannet nye venskaber, så kan unge spillere og trænerspirer få afprøvet trænerfaget i virkeligheden. 


Fest, farver og dans

HEI Fodboldskole var igen i år en succes. Solen skinnede (for det meste) fint på de grønne baner med udsigten til havet. En smule regn og blæst slog dog hverken trænerne eller de unge deltagere ud fortæller Brian Jacobsen, HEIs Børneformand: 

“Jeg har været på fodboldskolen hver dag i denne uge, og set hvordan alle drenge og piger har haft en fest, og knyttet bånd på tværs af årgange. Tillige var jeg nede her til eftermiddag, hvor trænerne var samlet efter træningen, og takke dem alle sammen. De har gjort et kæmpe stykke arbejde.”

 

Ugen blev afsluttet med fest, dans og en omgang buksevand til trænerne. Hos HEI Fodbold siger vi tak til alle dem, der i år var med til at gøre DBU Fodboldskole til en uforglemmelig oplevelse. 

 

Vi ses igen til næste år!

Foto: Foto Trine

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner
En uforpligtende gennemgang af systemet
Book en tid her