ÅRETS STØRSTE BEGIVENHED I GYMNASTIKAFDELINGEN

St. Restrup IF
3. apr. 2022

Endelig kom den store dag, hvor de mange børn og voksne kan vise alt det, de har lært gennem det sidste halve år til Gymnastik! Hold nu op hvor var det flot!

Gymnastikopvisningen er det største årlige arrangement i RIF målt på antal deltagere – sejt, ikk? 

Søndag formiddag summede Frejlevhallen af henved 500 personer, der tog del i den flotte og traditionsrige Gymnastik-opvisning. På grund af corona er det tre år siden, vi sidst har kunne holde én. Så den fik max gas med flik-flak, smølfer og Minion-show.

Forældre og bedsteforældre var klar på stolene. Børnene smilede spændt. Og de gamle, flotte RIF-faner blev flot båret ind til store klapsalver af publikum med musik i højtalerne og med de mange spændte gymnaster, sjippere, ”crossfittere” og ”step-udøvere” i flot optog bagved. 🇩🇰

Efter velkomsttale af afdelingsformand Mette Nimand og nationalsangen gik det løs med et tætpakket opvisningsprogram. Vi glæder os allerede til næste år! 

30+ frivillige har hjulpet med at arrangere en skøn opvisning – lige fra alle instruktørerne, den herlige Koordineringsgruppe for Gymnastikafdelingen, Café RIF og alle forældrene, der hjalp med at stille op, hjælpe med salg i Café RIF og rydde stole op. TUSIND tak for et flot arrangement til jer hver og én! 

Se flere flotte billeder på St Restrup IFs facebookside eller instagram. Billederne er taget af vores søde og dygtige sponsor Lone Brunø-Sørensen fra Images4u - WE JUST LOVE IT!

#MedRIFiHjertet #strestrupif #EnGangRIFFERaltidRIFFER

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner