Aarhus Esport mangler hjælpende hænder

Aarhus Esport
5. jan. 2024

Kære medlemmer og forældre, 

Den 24. januar afholder vi generalforsamling i Aarhus Esport, og vi håber rigtig meget på at du har lyst til at deltage.

Generalforsamlingen er den tid på året, hvor I kan høre nærmere om året der er gået, den nuværende status og hvordan bestyrelsen tænker fremtiden for foreningen ser ud. Bl.a. kan vi fortælle at vores forening får brug for nye kræfter i bestyrelsen, hvis foreningen fremadrettet skal eksistere og udvikles. 

Vores nuværende formand har pga. en flytning valgt at træde tilbage, Kasper vil dog gerne bidrage med støtte som fortsat mening medlem af bestyrelsen samme med resten af bestyrelsesmedlemmerne, så der vil være masser af muligheder for god sparring og mange til at løfte de enkelte opgaver. Hvilke opgaver der kunne blive dine som ny formand, er noget vi sammen finder ud af.

Kunne du tænke dig at sætte dit præg på Aarhus Esport, så tøv ikke med at kontakte os på info@aarhusesport.dk.

Er du super cool til SoMe, markedsføring, kommunikation etc.? Kunne du tænke dig at være med til at sprede information om Aarhus Esport ud på gængse sociale platforme? Så hører vi også meget gerne fra dig. Det vil ikke være et krav at du er en del af bestyrelsen for at varetage SoMe/kommunikations opgaverne.

Sidder der en gemt esport træner i dig eller nogen du kender? Så har vi hårdt brug for dig.

Lige nu har vi desværre kun mulighed for at opretholde vores letøvede CS:GO hold indtil marts derefter må vi lukke holdet ned hvis det ikke lykkes at finde nye friske trænere.

Støt vores frivillige drevet forening - tøv ikke med at dukke op d. 24. januar eller kontakt os på info@aarhusesport.dk

Mange hilsner 

Bestyrelsen i Aarhus Esport

Fotos af fauxels: https://www.pexels.com/da-dk/foto/haender-folk-venner-glad-3228685/


Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner