Senior Sales Executive

Har du altid drømt om at spille med på højeste niveau?

Hvis du er en erfaren og ambitiøs sælger/salgsleder, der kan sætte salget i system, skabe vækst hos Holdsport og ved hvad det kræver at opbygge en professionel salgskultur, så har vi måske en plads på holdet. 

Holdsport er Danmarks største digitale klubhus, som samler og forenkler administration af foreningslivet. Men vores ambitioner stopper ikke her. Vi er på vej ind i den globale superliga og vil være  samlingsstedet for hele verdens foreninsliv og deres medlemmer. Millioner af foreninger rundt omkring i verden er slet ikke eller kun delvist organiserede, og Holdsport er platformen der kan og vil løse dette. 

Holdsport bliver i dag brugt af 1,5 mio brugere fordelt på 3 kontinenter og i 9 forskellige lande. Målet for de næste 3 år er at runde 5 mio. Brugere og være repræsenteret på alle kontinenter. For at lykkes med det har vi brug for en dygtig kommerciel profil, der kan agere spillende træner og opbygge en professionel salgskultur ved at gå forrest samtidig med der skabes struktur, proces og udvikles på salget.

Ansøg nu

Dine arbejdsopgaver og succeskriterier

Holdsport står i skrivende stund midt i en større transformation. Sammen med dig, vores nye Senior Sales Executive, skal vi skabe en top professionel salgskultur. Vi har derfor brug for profilen, der har den rette karrieremæssige erfaring, selv kan eksekvere for fuld hammer og som vil sætte standarden for et salgsdrevet Holdsport.

Som sælger hos Holdsport får du størst succes hvis du:

  • Har solid erfaring med opsøgende salg og kan dokumentere gode salgsresultater
  • Kan tage styringen og sikre fremdrift ved at følge en struktureret salgsproces
  • Er Tech Saavy,  har datadisciplin og ser CRM og software  generelt som uundværlige redskaber i en sælgers hverdag. 
  • Kan tale med mange forskellige typer mennesker og ved hvad der skal til for at få dem til at åbne op.
  • Er typen der opsøger ny viden og aldrig stopper med at have lyst til at udvikle dig.  
  • Er nysgerrig på salgsprocesser og har lyst til at nørde, forbedre og forny egne  salgsperspektiver.  
  • Har erfaring med salg af SaaS eller som et minimum interesse for det. 
  • Kan se dig selv i en spillende trænerrolle med ansvaret for Holdsports fremtidige salgsteam, og samtidig bidrage til optimering af den kommercielle del af forretningen.
  • Er social og har lyst til at tage del i Holdsport Familien.
  • Er en målrettet ærgerrig vindertype, der vil vinde for en hver pris.
  • Bonus: Har selv taget del i foreningslivet som træner, formand, kasserer,  el.lign.

Dine daglige opgaver bliver at:

  • Opbygge egen Pipeline
  • Håndtere inbound leads
  • Validere outbound potentiale
  • Booke online kundemøder
  • Lukke salget
  • Sikre at salgsmetode og salgsproces bliver implementeret og fulgt, herunder ugentligt sales grind
  • Forstå, analysere og optimere hele salgsprocessen fra første kald til lukket salg.
  • Inden for kort tid: Scoute, Rekuttere og Træne det kommercielle team,  samt følge op på egen og salgsteamets performance på ugentlig og månedlig basis.
  • Rapportere nøgletal for salget til ledelsen.
  • Varetage salgsopfølgning og håndtere striks pipelinedisciplin (Pipedrive CRM)

Hvilken profil søger vi?

Om du er til tunge håndvægte eller tynde cykelhjul, er høj, lav, førstefødt eller den sidste i en søskendeflok på 7 er fuldstændig underordnet. Det vigtigste for os er,  at du kan se dig selv forfølge dine drømme, mål og ambitioner hos Holdsport - sammen med os. Vi er en arbejdsplads, hvor man har lov til at drømme stort og hvor man - hvis man viser initiativ, engagement og iver, får fuld opbakning og støtte til at indfri sine mål og ambitioner.

Du passer bedst ind hvis du:

  • ELSKER SALG! Elsker at nørde faget og følge udviklingen
  • Er en hunterprofil, der elsker at eksekvere, få ting til at ske og hele tiden skubbe salget fremad.
  • Kan navigere IT med lukkede øjne
  • Elsker computerarbejde og synes at software gør dit og andres liv lettere
  • Arbejder seriøst og selvstændig, men også ser dig selv som spillende træner for eget salgsteam på sigt
  • Er modtagelig for sparring og coaching i din rolle
  • Er vild med sport
  • Er ekstrovert og i dit es i et hverdagsmiljø hvor “sjov og spas” er vigtigt.

Hvad kan vi tilbyde?

Først og fremmest: Det bedste produkt på markedet, en ambitiøs lederstab og en moderne arbejdsplads med et ungt og energisk team. Du bliver en del af Holdsport Familien, hvor vi har et super godt kollegialt fællesskab! Vi elsker at bygge på vores forretning, have gode dialoger med vores kunder og samarbejdspartnere og drive Holdsport fremad.  Sidst men ikke mindst er der hos os højt til loftet, hvilket betyder du har mulighed for at få meget ansvar såfremt at din indsats og evne til at eksekvere støtter op om dette.

Du bliver en del af en virksomhed i vækst. Dit arbejde,  energi og aktivitet afspejles derfor hurtigt i Holdsports fremdrift og resultater. Vi ønsker at se dig lykkes sammen med Holdsport og vi er overbevist om, at vi sammen når rigtig langt.

Vi er lige så fleksible  som din indsats og resultater afspejler det, så har du en lægetid eller et barn der har fået skoldkopper, så koordinerer og planlægger du selv din tid. Når det er sagt står vi altid til rådighed for hinanden og kunderne, når de har brug for det. Du er velkommen til at hoppe på hjemmefra og skabe ekstra fokus, men vi elsker at mødes på kontoret for sparring og kommunikation på tværs, og som en ekstra bonus ser vi frem til nye, større og lækre lokaler i starten af 2023.

Vi tilbyder:

  • En spændende virksomhed i vækst, hvor man skal være med til at drive salget og virksomhed fremad og ud i verden.
  • En international kultur, hvor engelsk er det officielle organisationssprog. 
  • Plads og støtte til at præsentere og eksekvere idéer, der kan rykke os fremad
  • Avancement internt i organisationen i takt med vi vækster
  • En åben kultur, hvor high-performance og høj trivsel går hånd i hånd
  • Højt til loftet
  • Støtte i udviklingen af din faglighed og karriere 
  • Tydelige succeskriterier og målsætninger
  • Nye lokaler i hjertet af Aarhus
  • Frokostordning, kaffe og frugt
  • Fed Fredagsbar
  • Årlig udlandsrejse
  • En markedssvarende og individuelt tilpasset og forhandlet grundløn vurderet ud fra kompetencer og erfaring, kombineret med en 25/75 OTE bonus model på toppen

Om Holdsport

Holdsport er en softwarevirksomhed, der med sin digitale platform kan håndtere foreningslivets  kommunikation, koordination, kontingent, hjemmeside og meget meget mere. Vi har i dag over 1.5Mio loyale brugere og hjælper hver dag klubberne med at fokusere på sporten og det sociale fællesskab ved at give dem tid og spare dem for tungt administrativt arbejde. 

Vores Platform gør det utrolig let for træneren at kommunikere med sine spillere om alt lige fra sæson-, kamp-, opvisnings- og konkurrenceprogrammer til opstillinger, mødetider, køreplaner, fester, events, tøjvask, kontingentopkrævninger og meget mere.

Vi har bevist, at vi med vores produkt kan løse helt essentielle udfordringer for vores kunder. Derfor har vi sikret os en millioninvestering for at indfri vores potentiale og ambitioner om at blive den største spiller globalt.

Vores hovedkontor er i dag placeret i hjertet af Aarhus, hvor vi sidder godt 25 mand. Vi vokser fortsat og kan inden længe ikke være i vores nuværende lokaler.  Derfor ser vi frem til at starte 2023 op i nye, større og totalrenoverede lokaler.

Ansøgning

Løn: Fast grundløn + provision uden loft
Tiltrædelse: 1. November eller hurtigst muligt.
Arbejdssted: Graven 3, 8000 Aarhus C
Ansøgningsfrist: 1/11
Ansøgningsproces: Indsend din ansøgning og CV via mail og vi kontakter dig.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt CEO, Frank Bjergø eller Rekrutteringskonsulent Linette Thøgersen på mail eller telefon.

Frank Bjergø, CEO & Ejer
Frank@holdsport.dk
22661388

Linette Thøgersen, Rekrutteringskonsulent
Linette@holdsport.dk
21639476

Ansøg nu

Arbejdsplads

Holdsport.dk ApS
Graven 3
8000 Aarhus

Ansøgningsfrist

Ansøgninger vil blive behandlet løbende

Startdato

1. November eller hurtigst muligt

Download jobbeskrivelse

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner