Player_slider

Fodboldrejser

Fodboldrejser til Tottenham | Oplev det nye stadion

Fodboldrejser til Tottenham: Endelig hjemme!

Tottenham Hotspur FC er en af de fineste klubber i engelsk klub fodbold. Tottenham Hotspur, eller Spurs, som de ofte kaldes, er en af de mest stabile klubber. Det er dog ikke på et niveau, hvor man kan tillade sig at kalde dem de største. Trofæerne har manglet i mange år nu, og det seneste mesterskab blev hentet til klubben i 1960/61 sæsonen, hvor man også var det første hold i det 20. århundrede til at vinde The Double, som blev sikret på baggrund af endnu en triumf i FA Cuppen. En storslået sæson for holdet fra det nordlige London. Fans af Spurs har dog kigget langt efter titler de seneste mange år, og klubbens fans skriger på succes. Klubben har leveret mange store oplevelser på deres gamle hjemmebane, White Hart Lane, men det er slut. White Hart Lane er ikke længere hjemmet for Tottenham Hotspur, som i en længere periode har haft midlertidig hjemmebane på det overdådige Wembley. En oplevelse, som ikke har været udpræget fantastisk for klubben på trods af kvaliteten af stadionet. Man har hungret efter en hjemmebane i lang tid nu, og det har man langt om længe fået. Holdsport.dk bringer denne artikel i samarbejde med TravleSense, som har fabelagtige fodboldrejser til hele Europa!

Hvis du har besluttet dig for at se Tottenham, ja, så kunne timingen ikke være bedre end den er nu. På nuværende tidspunkt indtager Tottenham Hotspur 3. pladsen i Premier League. De er desværre blevet hægtet af i mesterskabskampen, selvom de så ud til at skulle blive en del af den. Til gengæld er der stadig en masse at spille om, da top 4 placering giver adgang til næste års Champions League, og det er her Spurs føler sig hjemme. Og når vi snakker om Champions League, så er Tottenham stadig en del af kampen om den største titel i klubfodbolden. De er i kvartfinalen, og der venter mægtige Manchester City, som på nuværende tidspunkt ligger nummer 1 i Premier League, og ser ganske forrygende ud. Et meget hårdt match up for Tottenham Hotspur, som virkelig skal finde deres bedste spil frem for at kunne slå Guardiolas drenge ud af Champions League.

Tottenham Hotspur Stadium: En ny begyndelse

Nu har vi snakket om White Hart Lane og Wembley, som har været hjemmet for Spurs de sidste mange år. Nu er tiden kommet til den nye æra, og den nye æra startede onsdag d. 3. april, hvor Tottenham spillede deres første hjemmekamp på det nye stadion, Tottenham Hotspur Stadium. Et fuldstændig fantastisk byggeri, som er indbegrebet af et moderne fodboldstadion. Det hjem, som Spurs har ventet på i lang tid, er endelig klar til at modtage 62.000 fans til hjemmekampene og danne ramme om klubbens fremtid. Den lange ventetid blev forlænget af flere omgange, men nu står stadionet færdigt og er indviet. Det betyder forhåbentlig, at Tottenham kan slutte sæsonen stærkt af med fornyet energi fra det nye hjem.

Hvorfor er det nye stadion så fedt? Det er der mange grunde til, men der er i høj grad tænkt på alle de behov, som fodboldfans har i forbindelse med en fodboldkamp. På dette nye stadion er der i høj grad tænkt over funktionaliteten, og det kommer til udtryk på flere måder. For fans, ja, så er der nærmest ikke et bedre eksempel end den topmoderne bar på over 100 meter. Den topmoderne bar har gjort det muligt at skænke endnu mere øl. Glas har en metalring monteret i bunden, du stikker derfor bare glasset ned over en metalventil, og voila – så er der skænket en perfekt fadøl! Lynhurtigt, og fans kan nu få deres øl i en fart og komme videre i programmet!

En anden feature, som virkelig siger noget om Tottenham Hotspur Stadiums modernitet er græstæppet. Der er græstæpper i 2 lag, den ene til Premier League fodbold, og den anden til diverse andre ting. Der kan skiftes imellem de to underlag på 45 minutter – helt fantastisk!

Tottenham igennem tiderne

Som skrevet tidligere, så er Tottenham Hotspur ikke en klub, som har høstet en masse trofæer de seneste år. Vi skal helt tilbage til 1991 for at finde den sidste ”store” triumf, som kom i FA Cuppen. Mesterskabet blev sidst vundet i 1960/61 sæsonen, så det har været lang tid uden titler og en hård tid for de inkarnerede Spurs fans. 2 engelske mesterskaber og 8 FA Cup titler er de store titler, som Spurs har vundet siden stiftelsen i 1882. Ikke den store høst, men at dømme ud fra klubbens udvikling i de sidste årtier, så er de på vej mod større ting.  De seneste 10 år har Tottenham været fast inventar i kampen om pladserne i Champions League, og i år er ingen undtagelse!

Fodboldrejse til Tottenham med TravelSense

Mauricio Pochettino har i den grad fået vendt skuden, og Tottenham ligner virkelig et hold, som har bidt sig fast i toppen blandt de allerbedste. Han har været i klubben siden 2014, og han har virkelig sat skik på holdet. Flot spil, flotte resultater og ikke mindst fået dyrket talentmassen. Spillere som Dele Alli, Danny Rose og især Harry Kane har haft en enorm opblomstring under Pochettino, og Harry Kane regnes i dag som en af de bedste angribere i verden. De er gået fra at være lillebror i den store duel om det nordlige London til at være helt på bølgelængde med de store rivaler fra Arsenal. Hvem ender øverst af de to kamphaner fra London? Tag en fodboldrejse til det nye Tottenham Hotspur Stadium med TravelSense og oplev enten Champions League eller Premier League på det topmoderne, nye hjem for Spurs. Det er en oplevelse du ikke vil være foruden!

Læs en af Holdsports andre artikler:

Fodboldrejse til Liverpool 

Fodboldrejse til Manchester United

Tottenham trøje

Sportstøj fra NICO

Populære artikler
fodboldrejser-liverpool Fodboldrejser til Liverpool | Oplev legendariske Anfield

Skal du på fodboldrejse til Liverpool? Anfield er en af mest populære destinationer

champions-league-fodboldrejser Champions League: Fodboldrejser til den største klubturnering

Vil du opleve Champions League i fodbold? Verdens største klubturnering er i gang.

fodboldrejser-barcelona Fodboldrejser til Barcelona | Magiske Messi og Camp Nou

Drømmer du om fodboldrejser til Barcelona? 

Gør som 744000 andre og opret dig hos Holdsport