Player_slider

Badminton

Badmintonsko | Find den helt rigtig sko til badminton

Hvis du spiller badminton på højt plan eller er en rutineret badmintonspiller, har du garanteret helt styr på dine behov. Du ved præcis, hvilken ketcher og hvilke sko du har brug for, før du spiller dit allerbedste. Til gengæld kan det være svært at vælge det rigtige udstyr, hvis du kun spiller for sjov eller som motionist. Det kan også være, at du er helt ny indenfor badmintonverdenen. Derfor hjælper vi dig på vej her hos Holdsport! Med denne guide bliver du klædt på, så du kan vælge de helt rigtige badmintonsko. I samarbejde med Sport-Net får du denne guide til at finde de helt rigtige badmintonsko, som opfylder alle dine behov, når du træder ind på banen!

Badmintonsko: De vigtigste elementer

Der er naturligvis ikke en enkelt ting, der gør en badmintonsko optimal. Du skal derfor være opmærksom på flere faktorer, når du vælger badmintonsko. Det er vigtigt at vælge de rigtige sko, da det vil hjælpe dig med at bevæge dig så frit som muligt, flytte fødderne, undgå skader. Uden de rigtige sko vil dine bevægelser og dit benarbejde blive hæmmet - og det ønsker ingen badmintonspiller. Derudover er det også vigtigt, at du tager din spillestil med in mente, når du køber badmintonsko.

Der er flere forskellige aspekter at tage højde for, da du grundlæggende set gerne vil have så let en sko som muligt, så du kan bevare et eksplosivt benarbejde. Men på den anden side har du også brug for stødabsorbering, så du ikke løber ind i overbelastningsskader. Jo lettere skoen er, jo mindre absorbering vil der være - og derfor er det vigtigt, at du er afklaret med, hvad du går på kompromis med, hvis du vælger en let model, da det stiller større krav til din krop og din stabilitet.

Hælkappen

I sportsgrene som badminton, hvor der er mange eksplosive retningsskift, er støtte omkring hælen et af de vigtigste elementer i skoen. Hver gang du når ud i en yderposition for at nå bolden, er belastningen på hælen og anklen stor. Disse gentagne belastninger i løbet af badmintonkampen eller træningen, gør anklen træt - og det er når, du bliver træt, at skadesrisikoen stiger. Derfor er hælkappen ekstremt vigtigt i forhold til at stabilisere anklens position, så foden bliver holdt på plads i landingen og undgår vrid. Selvfølgelig er der ingen garanti for, at du ikke kan vride om på foden alligevel - men hælkappen sørger for, at det sker i langt færre tilfælde. Hvis du døjer med at vride på anklen eller har svage ledbånd, skal du gå efter en hælkappe, hvor du får så meget støtte som overhovedet muligt for at undgå vrid og ankelskader.

badmintonsko


Ydersålen

Det er naturligvis vigtigt, at en badmintonsko skaber friktion med gulv og sko, så den er skridsikker. Men på den anden side må friktionen ikke være så stor, at foden bremser fuldstændig, når foden lander. Derudover er det også vigtigt, at den ikke er for hård, men stadig har en smule fleksibilitet. Sålen på Yonex og Forzas badmintonsko er konstrueret af hexagoner, og de har derfor fået navnet hexa-grup. Ideen bag dette er at give dig et bedre greb og følelse med gulvet, når du bevæger dig sidelæns og frem-tilbage. Hexagoner giver også en slags ‘sugekop-effekt’, så du står godt fast på banen - naturligvis uden at blive suget helt fast.

Asics og Mizunos badmintonsko er gået i en anden retning med deres ydersåler. Under storetåen finder du en såkaldt ‘dreje-zone’ med cirkulært blødt gummi. Der er nemlig herfra, at mange af fodens bevægelser styres fra. Forfoden på Asics og Mizunos badmintonsko er lavet med flex zoner, så storetåen kan få frihed til at tage styringen.

badmintonsko

 

Stødabsorbering

Hvis du døjer med ondt i ryggen eller smerter i knæ, skal du overveje en badmintonsko med ekstra stødabsorbering. Der findes forskellige badmintonsko, der er lavet med ekstra stødabsorbering - blandt andet Yonex, som har lavet nogle med 2mm tykkere sål, som skulle kunne reducere stød i ryg og knæ med op til 20%! Det er en dejlig blød oplevelse at spille med, men til gengæld bliver skoen også tungere. Det kan være en ulempe for dit spil, men hvis du kun spiller for sjov, kunne dette være en god løsning.

Fælles for langt størstedelen af badmintonsko er, at der er stødabsorberende materiale i hælen, da det er her, du belastes mest i løbet af badminton. Hvis du går et prisniveau op, vil du også kunne finde sko med absorbering i forfoden.

 

Vælg den rigtige badmintonsko sammen med Sport-Net

Der er selvfølgelig mange flere ting at overveje, når du vælger badmintonsko! Og du finder endnu mere guidance og gode råd hos Sport-Net, hvor udvalget af badmintonsko er enormt. Find en sko, der passer præcist til dine behov. Uanset om du har brug for meget eller lidt støtte, en meget skridsikker sål, eller høj stødabsorbering. Du finder det hele hos Sport-Net!

Populære artikler
badmintontaske Badmintontaske: Find den perfekte taske til badminton
badmintonbolde Badmintonbolde: Fjer eller nylon

Hvis du skal vælge badmintonbolde, hjælper Holdsport dig på vej. 

yonex-badmintonsko Yonex badmintonsko: Find de perfekte sko til badminton

Yonex badmintonsko er nærmest garanti for allerhøjeste kvalitet! 

Gør som 859000 andre og opret dig hos Holdsport