Player_slider

Badminton

Badmintonbolde: Fjer eller nylon

Når du gør klar til badmintontræningen eller kampen, er det naturligvis vigtigt, at du har ordentlige badmintonbolde at spille med. Uanset om du er vant til at spille med fjerbolde eller plastikbolde, er det vigtigste, at boldene lever op til dine behov. De fleste vil opleve til store irritation, at levetiden på fjerboldene ikke er selv lang. Til gengæld får du ikke den helt samme føling, lyd og oplevelse af at spille med plastikbolde. Derfor skal du selvfølgelig finde de bolde, der passer lige netop til dig. Badmintonboldenes holdbarhed hænger  sammen med fjerenes kvalitet, syningen og limingen. Der findes et væld af forskellige tykkelser, længder på fjer og nuancer i farverne - og derfor hænger pris og kvalitet altid sammen. I samarbejde med Sport-Net hjælper Holdsport dig med at vælge de badmintonbolde, der passer til dine behov!

badmintonbolde

Badmintonbolde: Fjerene på boldene

Fjerbolde produceres både med gåsefjer og andefjer, hvor fjerene fra gåsen er af højest kvalitet - i hvert fald når det kommer til badmintonbolde. Fjerene fra gåsen er kraftigere og tykkere, hvilket gør dem mere robuste sammenlignet med andefjerene. De mere robuste fjer fra gåsen giver en bedre holdbarhed, da de vil kunne holde til flere slag end de tyndere andefjer. Til gengæld må fjerene heller ikke blive for tykke, for så vil de også knække. Det er vigtigt for producenterne at finde det rigtige forhold mellem tykkelse og fleksibilitet - og forsøge at have så ensartede fjer på bolden som overhovedet muligt. Hvis et enkelt fjer er svagere eller tyndere end de andre, vil de hurtigt knække. Et knækket fjer betyder en langsommere rotation på bolden, dårligere balance i bolden. Rent faktisk vil de fleste anse bolden for værende ødelagt. Derfor bliver badmintonboldene testes af en maskine, der skyder boldene afsted, hvorefter de bliver sorteret.

Der er flere ting at gå efter, når man vælger badmintonbolde. Det måske vigtigste kriterie er, at fjerene kommer fra den samme side af gåsen eller anden. Det vil sige, at de 16 fjer skal enten komme fra højre eller venstre side. Derudover er det også vigtigt, at hvis bolden skal have så høj kvalitet som muligt, at der maksimalt kommer to fjer fra den samme gås. Hvis der bruges flere fjer, vil der være for stor variation stivhed, vægt og fleksibilitet. Det betyder, at nogle af fjerene vil knække hurtigere eller rotationen vil blive påvirket, hvis der er for stor forskel på fjerene.

Fjerboldens rotation

På samme måde som i løbet på en pistol, er der små, snoede riller, som tilfører kuglen rotation, når der trykkes på aftrækkeren. Dette gøres for at give kuglen så stabil en bane i luften som overhovedet muligt. Det samme princip gælder for fjerene på badmintonboldene. Konstruktionen og den overlappende placering af fjerene får badmintonbolden til at rotere, når du slår til den. Hvis den roterer for hurtigt, vil den pludseligt kunne slå tilfældigt i luften. Hvis den roterer for langt, vil den stoppe op og være letpåvirkelig af vind. Derfor er det enormt vigtigt, at producenterne har styr på rotationshastighed af bolden, når de gennemtestes på fabrikken. Rotationshastigheden styres af vinklen på fjerene i forhold til hinanden. Jo større vinklen er, jo langsommere vil boldene rotere og omvendt.

Det er samtidigt vigtigt, at boldens balance er optimal. Hvis der bruges et par tunge fjer og lette fjer til resten, så forskydes boldens vægt. Det vil gøre rotationen ustabil, og denne vægtforskydning vil gøre det til en træls oplevelse af spille med sådan en bold.

Badmintonboldens prop

De bedste badmintonbolde laves af trelags naturkork. Da kork er et meget blødt materiale, lægges det i flere lag, så du ikke bare smadrer proppen på ganske få slag. Struktureren ændres, når lagene forskydes en smule, øges styrken og dermed holdbarheden. Kork er et ret dyrt materiale, og mængderne af kork bliver mindre og mindre. Derfor laves der naturligvis også et billigere alternativ med tolags kort. Her er holdbarheden ikke lige så god, og proppen vil hurtigere blive deform. Til gengæld vil du kunne spare lidt penge. Til sidst laves der også en prop i et skummateriale, som har samme struktur som kork.

Proppen beklædes med hvidt gedeskind og et lille stykke farvet tape. Det gør sig kun gældende for de bedste badmintonboldene. Det billigere alternativ er syntestisk skindmateriale. Den hele store forskel ligger i følingen med bolden. Du har simpelthen lettere ved at styre dit slag med gedeskindsproppen.

 

Nylonbolde

Alternativet til fjerboldene er nylonboldene. Her erstattes fjerene med en “nylon-krave”, som fastsættes på proppen på samme måde som fjer. Nylon-kraven er lattet af tynd nylon med huller i, så bolden får en jævn rotation. Holdbarheden af disse bolde er meget, meget længere. Til gengæld du vil opleve at blive begrænset af præcision og føling med nylonboldene. Det er det perfekte alternativ, hvis du ikke spiller så ofte eller synes, at fjerboldene er for dyre.


Badmintonbolde hos Sport-Net

Hvis du skal ud og have fat i nye badmintonbolde, så er Sport-Net stedet. Her finder du både fjerbolde og nylonbolde fra de bedste producenter.

Populære artikler
badmintonsko Badmintonsko | Find den helt rigtig sko til badminton

Hvis du skal have nye badmintonsko, hjælper Holdsport dig på vej

yonex-badmintonsko Yonex badmintonsko: Find de perfekte sko til badminton

Yonex badmintonsko er nærmest garanti for allerhøjeste kvalitet! 

badmintonketcher Badmintonketcher | Sådan vælger du den rigtige ketcher

Skal du have ny badmintonketcher, så hjælper Holdsport dig på vej

Gør som 784000 andre og opret dig hos Holdsport