For meget træning kan ødelægge store talenters karriere
Forskning viser, at et alt for højt aktivitetsniveau
kan hindre udviklingen for selv de største talenter pga. overbelastningsskader,
der kan vise sig at blive til livsvarige smerter.
25. august 2017
Som børn
bliver vi prædiket om, hvor stor betydning det har, at vi er aktive. Og i
fodbold er de største talenter ofte dem, der har haft flest timer med en bold
for deres fødder. Alligevel er det altafgørende, at talenterne også finder tid
til at slappe af og restituere sig grundigt mellem træning og kampe. Det har et
norsk universitet tidligere forsøgt at belyse:
- Træning, der som udgangspunkt skal give dem (fodboldspillere, red) en fordel, bliver i stedet en hindring. Det kan ødelægge udviklingen af fremtidens fodboldspillere. Det hedder sig, at du må træne for at blive god, men de her spillere træner så meget, at det øger faren for belastningsskader, fortæller Stig Arve Sæther, universitetslektor i Idrætsvidenskab ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet ifølge DR.
Han
referer til et forskningsprojekt fra 2015, hvor norske juniorspillere udstyret
med et accelerometer, der måler fysisk aktivitet, viste sig at belaste deres
krop meget mere end jævnaldrende børn. 901 antal bevægelser pr. minut
sammenlignet med 542 bevægelser pr. minut – altså et mere end 65% højere
aktivitetsniveau. Og det går ud over restitutionen.
- Samtidig kan det være svært at blive ved med at være motiveret, hvis du ikke bliver restitueret, siger han.
Brænde ud mentalt
Stig Arve Sæther mener, at den for høje træningsbelastning sammen med det øgede pres fra omgivelserne på særligt store talenter kan ende med at have en modsat effekt end den oprindelige hensigt. At det øger risikoen for at brænde helt ud mentalt.
Han mener især, det gør sig gældende for stortalenter i fodbold, der ved siden af holdtræning også har ekstra talenttræning og individuel sparketræning. Forskningen viste også, at de børn, der har eksperimenteret med flere sportsgrene op gennem teenageårene, har størst indre motivation til at gide at træne så meget, som det kræver at udfylde sit talent. Ud fra devisen, at hvis et barn kun har dyrket en sportsgren, kan man ikke med sikkerhed vide, hvad det barn bedst kan lide.
- De synes slet og ret, at sport er vældig sjovt. Spillerens egen indre motivation er også det mest fremtrædende, når trænerne skal defineret talent, og hvad som kendetegner de sportsudøvere, som lykkes, lyder det fra Sæther.
Denne indre motivation kan en god træner være med til at finde frem. Ikke kun i form af dygtigt trænerarbejde. Men også ved at anerkende og lægge mærke til spillerens fremgang, og at man formår at holde en tryg dialog om eventuelle hverdagsproblemer, som idrætsudøveren kan have i hjemmet eller blandt vennerne.
10.000 træningstimer
I topsport hedder det sig ofte, at man skal have trænet 10.000 timer inden for 10 år for at nå toppen indenfor sin sportsgren. Skåret ud i pap er det 1.000 træningstimer om året eller 19 timer om ugen. Hvis et barn skal træne næsten 3 timer om dagen alle ugens syv dage, bliver belastningen enorm og restitutionen lige modsat. Presset, der lægges på unge talenter, er dermed ifølge den norske forsker med til at fremprovokere den mentale træthed og belastningsskader. Sidstnævnte kan ende med at have konsekvens resten af livet.
For mens Danmarks damelandshold i håndbold fejede al modstand af banen til VM i 1997, sad den i dag ganske ukendte landsholdsspiller Merete Møller på sidelinjen med en skade. Det gjorde hun alt for ofte, til smerterne til sidst blev for store til at fortsætte for det kun 22-årige stortalent. Smerter, som hun stadig kæmper med den dag i dag.
I dag, som uddannet fysioterapeut med en ph.d-grad fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, ved hun om nogen, hvad følgerne af en for øget træningsmængde kan betyde. Hun har i 2017 udarbejdet stor forskning omkring skulderskader blandt unge danske håndboldspillere. Rapportens konklusion lød, at undlader man at føre kontrol over 14-18 åriges træningsmængde, kan spillerne udvikle voldsomme skulderskader, der ikke alene kan ødelægge en lovende sportskarriere. De kan tilmed hæmme et fremtidigt liv på arbejdsmarkedet.
- Det sidste er meget vigtigt at forstå, ikke kun for den enkelte spiller, men for trænere og andre ansvarlige i håndboldmiljøet, fortæller Møller ifølge Politiken og fortsætter:
- I de seneste 20 år er der forskningsmæssigt sket meget på skadesområdet, men vores viden er ikke blevet implementeret i dansk håndbold. Derfor er det vigtigt, at vi tager ved lære af den viden, der nu er kommet frem, så vi kan reducere antallet af skulderskader og hindre, at de udvikler sig til kroniske smerter.
Stigende skadetendens
Rapporten viste helt konkret, at 104 af de 679 testpersoner udviklede skulderskader undervejs. Et alarmerende højt antal ifølge Merete Møller:
- Det er da meget bekymrende, at så mange unge spillere udvikler skulderskader i løbet af en enkelt sæson. Det skyldes bl.a., at ingen har noget præcist overblik over den samlede træningsmængde hos den enkelte unge spiller, og derfor gribes der ikke ind (fra trænerne, red.).
Møller understreger, at det bestemt ikke er nogen let opgave for en klubtræner at holde styr på spillernes individuelle træningsmængde. Nogle træner om formiddagen på sportscollege og igen om eftermiddagen, og andre træner på idrætsefterskoler ved siden af selve klubtræningen om aftenen.
- De unge spillere elsker at træne - sådan havde jeg det også selv. Nogle unge træner endda mere end seniorspillerne og kan klare det. Andre kan ikke, slutter Merete Møller.